Sådan broderes korssting

Korssting er det mest almindelige broderisting i verden. Det er i alt sin enkelthed et X, der dækker en kvadrat. Det kan broderes på stof, hvor trådene kan tælles eller på stof som består af  kvadrater.

 

Størrelser på de færdige broderi er afhængig af stoffets finhed.


Til korssting bruges stof som har små kvadrater eller stof  hvor trådene er tydelige og kan tælles


 


Aida er 100% bomuld har små kvadrater, som gør det nemt at brodere korssting.

Aida med 5,4 sting pr cm eller 54 korssting på 10 cm, bliver 100x100 sting til 18,5 x 18,5 cm


Med Dansk Blomstergarn broderes med 1 tråd i nålen.

Med DMC mouliné 6-trådet garn, deles garnet og der broderes med 2 tråde i nålen

 

Aida med 4,4 sting pr cm eller 44 korssting på 10 cm, bliver 100x100 sting til 22,5 x 22,5  cm


Med Dansk Blomstergarn broderes med 2 tråde  i nålen.

Med DMC mouliné 6-trådet garn, deles garnet og der broderes med 3 tråde i nålen

 

Hør stof er 100% hørfibre.

Hør til broderi er vævet så trådene er ens, både trend og islæt. Det er vævet jævnt, så det er muligt at tælle trådene.

Korssting broderes over 2 x 2 tråde.

 

hør med 10 tråde  pr cm eller 100 tråde på 10 cm, bliver det til 5 korssting pr cm eller 50 korssting på 10 cm
modeller med 100 x 100 sting bliver 20 x 20 cm


Med Dansk Blomstergarn broderes med 1 tråd i nålen.

Med DMC mouliné 6-trådet garn, deles garnet og der broderes med 2 tråde i nålen

 

hør med 8  tråde  pr cm eller 80  tråde på 10 cm, bliver det til 4 korssting pr cm eller 40 korssting på 10 cm
modeller med 100 x 100 sting bliver 25 x 25 cm


Med Dansk Blomstergarn broderes med 2 tråd i nålen.

Med DMC mouliné 6-trådet garn, deles garnet og der broderes med 3  tråde i nålen

 

DMC mouliné  special 25 består af 6 let delbare tråde.
Tråden er let blank, 100% bomuld, garnet er lys og vaskeægte. 

Forhandles i duk med 8 m

 

Dansk blomstergarn fra Håndarbejdets fremme. Broderes med 1 hel tråd. Garnet er mat og er 100% bomuld.

Forhandles i duk med 20 m

 

Forberedelse af stof til korsstingsbroderi

Stoffet klippes i de ønskede mål.

Inden broderiet påbegyndes, sikres stoffets kanter enten med zigzag-sting på symaskine eller ved at fastgøre malertape langs kanten.

Start broderiet fra midten.  Fold stoffet både vandret og lodret, for at finde midten og ri en hjælpelinje på tværs af stoffet i begge retninger.

 


Hjælpe linjer ries for  hver 10. stingrække, så de svarer til de fremhævede linjer i mønsteret. Markér den midterste linje med en særskilt farve for bedre overblik.

 

 




Under broderiet dækkes ritråden helt. Når broderiet er færdigt, trækkes de synlige ritråde ud – nogle kan dog være svære at fjerne. Brug derfor en ritrådsfarve, der matcher broderiet eller stoffet, så eventuelle rester ikke ses.

 

 







Til at markere hjælpelinjerne, er det er også muligt at bruge en speciel Aqua-tusch, som forsvinder med vand,

 

Korssting broderes efter et mønster ark, et tælle mønster.

Et tællemønster består af farvede kvadrater og et symbol. Hvert symbol henviser til et nummer, som er farvens nummer.


Køber du et kit hos Farmors broderi, Farmors korssting, så er garnet afklippet i broderivenlige længder, opsat i huller på et kort med trykte symboler og farvenumre.


Andre firmaers broderikit har lignende mønstre, nogle uden farver. Der kan være andre måder at organisere sit garn på.


Korssting i vandrette rækker

1.

Sy først alle understingene over 2x2 tråde i en række fra venstre mod højre. Stik op gennem stoffet, før nålen lodret under 2 tråde og træk stinget til. Stingene hælder alle mod højre.

 

2.

Sy derefter overstingene fra højre mod venstre, over 2x2 tråde. Stingene hælder mod venstre og krydser over understingene.

 

3.

På bagsiden kommer stingene til at ligge i lodrette rækker

 

Korssting i lodrette rækker

4.

Sy hvert korssting helt færdigt, før det næste påbegyndes. Sy understinget som hælder mod højre over 2x2 tråde.

 

5.

Herefter sys overstinget, som kommer til at krydse understinget og hælder mod venstre. Nålen føres lodret under 4 tråde til påbegyndelse af næste sting.

 

6.

På vrangen ligger stingene som 2 lodrette stingrækker.

 

Korssting syet fra højre mod venstre

7.

Sy hvert korssting færdigt, før næste begyndes. Sy understinget som hælder mod højre over 2x2 tråde.

 

8.

Herefter sys overstinget der hælder mod venstre. Nålen føres diagonalt under 2x2 tråde til næste sting påbegyndes.

 

9.

På vrangen kommer der til at ligge lodrette og diagonale sting.

 

Korssting syet nedefra og op.

10.

Korsstingsrækker syet nedefra og op kan gøres ved at føre nålen modsat/opad. Det kan også gøres ved at vende sytøjet omvendt.



Vend kun sytøjet en halv omgang/180 gr. og aldrig en kvart omgang/sidevendt.

 

11.

Det er vigtigt at alle korssting vender samme vej, med det underste sting der hælder mod højre og det øverste sting der hælder mod venstre.

 

Fæste ende

12

Når det er de første sting der broderes, lades en trådende hænge, nok til at fæste bagefter.

 

13.

En trådende fæstes ved at sy under 4-5 sting på vrangsiden.

 

14.

Når en ny tråd begyndes, fæstes ved at sy først den ene vej under 3 sting, derefter den anden vej under 2-3 sting.

 

Bagsting

I en del korsstingsmønstre er det anvist at der broderes bagsting omkring visse motiver

15.

Bagsting broderes langs kanten af korsstingene.

16.

Bagsting broderes  med kun 1 tråd i nålen

 

17.

Bagsting broderes langs kanten eller imellem korsstingene

 

Lad tråden hænge


At sy korssting er enkelt. Udfordringen ligger i at holde styr på de mange farver og at få broderet med de rigtige farver på rette sted.


Når alle sting med en enkelt farve er færdig, så lad tråden hænge på forsiden. Vent med det sidste halve af stinget.


- Ved at lade tråden hænge opnår man, at tråden er fremme, når man opdager at et enkelt sting i farven mangler.


- Man undgår for mange fæstede ender at skulle brodere henover.


-Man opnår også, at det er nemmere at pille stingene op, når man opdager en fejl.


Først når et område er helt færdigsyet, fæstes enderne.

 

Bagsiden

Det er en udfordring at få bagsiden til at se pæn ud. Det er selvfølgelig mest nødvendigt, hvis det er en model, hvor bagsiden bliver synlig.


 Når der er stor afstand mellem stingene må man overveje om tråden skal fæstes eller om den kan føres under nogle tråde hele vejen. Vent med at sy farven med den store afstand til der er nogle tråde at fæste i.


 Lad ikke løse tråde hænge på bagsiden på steder, hvor der ikke skal broderes, fordi tråden kan ses fra forsiden.

 

Organisering af garn og farver

Når du arbejder med broderier, der indeholder mange farver, er det vigtigt at have et godt system til at holde styr på farvenumre og de tilhørende symboler. Her er to metoder, du kan bruge:

 

1. Karton med huller

Brug et stykke kraftigt karton med huller – ét hul pr. farve.


  • Tegn symbolet ved hvert hul.
  • Skriv farvenummeret ved siden af.


Klip garnet i passende længder og træk det gennem hullet, så det er let tilgængeligt, når du skal bruge


Karton med huller kan købes her:

2. Garnvindsler

Små garnvindsler af pap eller plast er en anden praktisk løsning.


  • Skriv farvenummeret på vindslen, og tegn symbolet.
  • Vikl hele garnlængden omkring vindslen.
  • Når du skal bruge garnet, klipper du blot et passende stykke af.

 

Værktøj til korsstings broderi

Til korsstingsbroderi på aida eller hør bruges ”stramajnåle”.


Nålen er med stort hoved, så garnet nemt kommer igennem og uden spids, så nålen nemt føres ned imellem trådene.


Nr. 26 passer til broderi med  1 tråd DB


Nr. 24 passer til broderi med 2 eller 3 tråde DMC


Nr. 22 passer til broderi med  3 tråde DMC eller 2 tråde DB

 

Til broderi er der brug for en lille saks når trådene skal klippes af tæt og nøjagtig

 

Til optegning af linier på broderistoffet er  den vandopløselige tus velegnet. De findes som blå pen alene eller som pen med  vand pen til fjernelse af stregen i den anden ende.


Aqua pen kan købes her: følg link

 

Memo board er en metalplade og medfølgende magnet linealer er et uundværligt redskab til korsstings broderi efter tælle mønster.

Det printede mønster placeres på pladen og fastholdes af magnet linealen som følger  mønsteret i  den linje der arbejdes med.


Memo bord, metalplade kan købes her:

 

Oftest kan broderi af korssting ske ved at holde stoffet over hånden. Det er derfor normalt ikke nødvendigt at  spænde stoffet op på ramme.


Foretrækker man at opspænde stoffet på en ramme, så findes der forskellige muligheder.


Den simple er  ringene der fås i størrelser fra  10 til 20 cm i diameter.  Ringen med påsat broderistof holdes i venstre hånd og højre hånd bruges till broderi. Ringene i træ er de bedste som redskab. Der findes ringe i bambus som er bedst egnede til at bruge som ophæng.


Der findes en broderiramme opsat på et stativ med en sidde plade. Derved frigøres begge hænder til at føre nålen.  Kan bruges af  personer som har problemer med at bruge begge hænder.


Der er broderirammer hvor broderistoffet spændes op for at holde sig i vinkel. Der er modeller som har ben så de står fri. Denne form for broderiramme findes også uden ben som placeres på bordet eller på eksterne støtte ben.

 

Alle materialer og ting kan købes på webshoppen:

Farmors korssting: https://farmorskorssting.dk 

https://farmorskorssting.dk/

Er du nybegynder i broderi, så kan det anbefales at du køber en pakke, også kaldet kit,  hvori der er alt hvad du behøver for at komme i gang: 

-mønster

-stof

-nåle

- garn opsat på garnkort.


se mulighederne på webshoppen :

www farmorskorssting.dk



Har du brug for hjælp?

Du er altid velkommen til at kontakte mig:

Mail:kontakt@farmorsbroderi.dk
📞 Telefon:23 23 61 27
(tirsdag, onsdag og torsdag kl. 9–13)


Du kan også aftale et besøg på Farmors Broderilager, hvor jeg gerne hjælper dig videre med dit projekt.

– Helga K / Farmors Broderi