Selvportræt i korssting
Helga i blå stue
maleri af Anna Ancher
Skagens kunstmuseum
Helga K har lavet et broderimønster til broderi i
petit point eller i korssting.
Om farmor
Jeg kalder mit firma for farmors broderi, fordi det var min farmor, der lærte mig de første broderisting og hæklemasker. Så firmet burde måske have navnet Tipoldemors broderi.
Min farmor havde to stole i stuen, et under hvert vindue. Imellem vinduerne havde hun et lille bord med en skuffe i og på bordet stod hendes syskrin. Skrinet kunne foldes ud, så der blev adgang til alle de små rum med knapper, nåle, sytråd og broderegarn og i bundæsken lå hæklenålene i flere størrelser. Som helt lille elskede jeg at lege med knapperne og de andre ting, der var i syæsken.
Gardinerne var gyldenbrune og tapetet mørkt mønstret. Om sommeren blev de gylne gardiner skiftet ud med de hvide hjemmehæklede gardiner.
Der i hendes stue under vinduet fandt jeg glæden ved at få garn og nåle i mine hænder til at blive til noget flot. En fantastisk proces, som jeg siden har haft stor glæde af. For mig var det meget mere naturligt at lære sting og masker, end alle de svære ord, der skulle læses og forstås.
I dag er jeg selv farmor og mormor og har set mine børnebørns glæde og stolthed, når anstrengelserne har givet resultat.
I mine mange års arbejde som pædagog, har det altid været mit mål at få børn til at opleve glæden og stoltheden ved at fremtrylle ting med egne hænder.
Jeg er uddannet håndarbejdslærer fra Engelsholm håndarbejdshøjskole og pædagog fra Esbjerg børnehaveseminarium.
Helga Marie Kongpetsak